Platform_logo
SENESTE ARTIKLER

Freja Sofie Kirk

Killing Kidding Colliding

Videoværket Killing Kidding Colliding tager sit afsæt i fugles kollisioner med glasarkitektur og kunstnerens egen bipolaritet, for at undersøge forbindelserne mellem økonomi, arkitektur, arbejde og mani.

Disse fire søjler skaber et præmis for værket der udmundes i en rejse, hvor kameraet synes at løsrive sig fra filmens umiddelbare præmis. Det maniske stadie indtræder og spreder sig ind i filmens forløb og materialitet, og derigennem kigger værket ind i manien som tilstand - fra det økonomiske til det patologiske. Teoretikeren Mark Fisher påpeger at bipolaritet ikke udelukkende kan forstås som konsekvens af kemiske ubalancer i hjernen (som kan kureres med psykofarmaka), men at der er en dybereliggende forbindelse til måden hvorpå liv leves i, til kapitalismen og til arbejdet. Han skriver: ”Capital follows you when you dream. Time ceases to be linear, becomes chaotic, punctiform. As production and distribution are restructured, so are nervous systems.”

Glas bevæger sig imellem transparens og reflektion og er både visuelt forbindende og fysisk blokerende. Disse faktorer er årsag til at fugle forveksler et træ med dets refleksion og kollidere med overfladen. På filmens billedside ses en fugl på flyvetur i et farligt, glat og transparent landskab af urbane glasfacader. Fuglen leder vores opmærksomhed ind i bygningerne og rundt i lobbyerne, kontorerne og mødelokalerne. Man ser ikke de arbejdende mennesker; kun rummene som skaber rammen omkring et accelererende og altopslugende arbejdsliv.

Killing Kidding Colliding kigger ind i hvordan en økonomisk struktur gennemstrømmer alt fra arkitekturens glatte, transparente glasfacader til intime sansninger og virkelighedsopfattelser, og hvordan dette rummer en underliggende, tilsyndeladende usynlige, vold. Værket undersøger manien et stadie der ikke bare vidner om en vold, men peger mod et mulighedsrum af alternative anskuelser og eksistenser.

No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.